Kommunikation med stærke holdninger

Konvers er et lidt utraditionelt koncept- og kommunikationsbureau med speciale i mad. Vi udvikler projekter, gennemfører kampagner, håndterer PR og mediekontakt, udarbejder kreative koncepter og driver sekretariat for Danmarks Fiskehandlere med alt hvad det indebærer af politisk interessevaretagelse og kampagnearbejde. Ud over det udvikler vi vores helt egne koncepter - det er med til at holde os knivskarpe. Og så kan vi simpelthen ikke lade være. 

Men vi er ikke noget helt almindeligt bureau. Vi er drevet af et ønske om at forandre den danske madkultur - at flytte forbrugernes og virksomhedernes bevidsthed fra kvantitet til kvalitet, fra ensartet masseproduktion til bæredygtig mangfoldighed, fra industri til madhåndværk. Det er en langsigtet pædagogisk proces, som vi gerne påtager os et medansvar for at drive frem. Vores stærke værdimæssige afsæt betyder, at vi er kritiske med hensyn til hvilke opgaver vi påtager os - og hvem vi vælger at arbejde med og for.

Lige nu er vi i gang med en del spændende projekter: 
(du kan også læse mere om hvad der foregår hos os lige nu på vores blog)

Prev | Next (1 of 6)

  • Appetit på Forandring

    6.-9. september 2012 bliver nordens største madfestival (nogensinde) afholdt på Tangkrogen i Århus. Konvers er hyret ind til at tage sig af konceptudvikling og planlægning af den maritime del af festivalen.

  • Appetit på Forandring

    Danskerne er nogle vanedyr når det kommer til hvilke fisk, man tør introducere i sit eget køkken. Med denne kampagne prikker vi til vanetænkningen og forsøger at give danskerne lyst til at prøve kræfter med de lækre alternativer til laks, torsk og andre kendte slagere.

  • Alt i Land

    Den europæiske fiskeripolitik er under omkalfatring. I den forbindelse driver Konvers kampagnen Alt i Land, der skal sætte fokus på det enorme udsmid, som kvotesystemet afstedkommer - og vise vej til et mere bæredygtigt fiskeri med et større udbud.

  • Oyster Trophy Week 2012

    I 2011 afholdt vi den første Oyster Trophy Week, der satte fokus på en af vores mest fantastiske (og måske mest oversete) råvarer: Limfjordsøsters. I 2012 følger vi succesen op, og vi er allerede i gang med at planlægge aktiviteterne.

  • Innovation i Fiskedisk // Innovative Fish Counters

    Projektet er støttet af Nordisk Råd og har til formål at koordinere og samkøre de nordiske landes arbejde frem mod Nordisk Mesterskab i Fisk og Skaldyr 2012 - samt at udvikle et fælles politisk udspil om reglerne for præsentation og salg af fisk i detail.

  • Københavns Østersbanke

    Som en del af arbejdet med at etablere maritime nyttehaver i København er vi i gang med at udvikle et projektgrundlag, der skal gøre det muligt at etablere en østersbanke i Københavns havn. Et projekt med perspektiver ikke alene for den gode smag og lokalt producerede madvarer - men også for vandkvaliteten i havnen.