Embla

Embla er resultatet af et ønske fra Nordisk Ministerråds side om at få etableret en nordisk madpris, der kunne få opmærksomhed og vinde opbakning på niveau med priserne for litteratur, musik, film og så videre. Opgaven med at udvikle og drive prisen blev givet til de nordiske "bondeorganisationer" - i Danmark Landbrug & Fødevarer, der hyrede Marie Jeng og Konvers til at udvikle konceptet. Sammen med Se Lige Mig udarbejdede Konvers og Marie Jeng en komplet drejebog for opbygning af prisuddelingen, herunder navn, koncept, priskategorier, indstillingsproces, kriterier for sammensætning af juryer, visuel identitet og en masse andet. Prisen blev uddelt for første gang på Københavns Rådhus i forbindelse med Copenhagen Cooking 2017 og turnerer herefter rundt i Norden.