Fiskens Dag

3 år i træk stod Konvers for at udvikle, planlægge og eksekvere Fiskens Dag - den danske fiskebranches store årlige fejring af sig selv. Fiskebranchen er dem med "2 Gange Om Ugen", Minna og Gunnar og andre folkeligt orienterede kommunikationsplatforme. På Fiskens Dag skal danskerne opleve fisk, tænke fisk og spise fisk.

Da vestkysten kom til Kjøwenhaun

I 2010 holdt vi Fiskens Dag på Rådhuspladsen i København, der i dagens anledning blev splejset med Thyborøn på den jyske vestkyst. Fiskens Dag 2010 blev fejret med fiskehandlere med frisk fisk, fisk på dåse og i glas, fiskeopdrættere, bådebyggere, restauranter, et vælg af smagsprøver, akvarier med mulighed for at røre rigtige levende fisk - det hele til lyden af Tørfisk og fiskeauktionarius. 

Se fotos fra arrangementet her:
http://www.flickr.com/photos/39158846@N03/sets/72157625154582144/

Mange tusinde mennesker i alle aldre kiggede forbi Rådhuspladsen og deltog i arrangementet. Fødevareminister Henrik Høegh åbnede arrangementet og der blev skålet i champagne blandt de mange, der allerede var samlet på pladsen. Herefter blev pladsen et virvar af mennesker, der ville smage fisk, se en fisk blive flået eller måske selv prøve, købe fisk i boderne eller på auktionen, deltage i konkurrencen om årskort til Danmarks akvarium, høre nyt fra branchen generelt eller måske bare sætte sig på en bænk og nyde tonerne af Tørfisk, der blæste ud over hele Rådhuspladsen.

Live på P4

Ud over en masse PR-omtale i lokalmedier, blade og lansdækkende aviser blev Fiskens Dag 2010 også dækket af Danmarks Radio P4, der var til stede under hele arrangementet.

I forbindelse med Fiskens Dag stod Konvers for alt fra konceptudvikling til eksekvering, herunder projektledelse, PR, medieplanlægning, grafisk profil, crew, koordinering, controlling og alt det andet, der skal til for at få så stort et arrangement til at lykkes.

Evaluering helt i top

Som afrunding på Fiskens Dag 2010 er der udarbejdet en evaluering på baggrund af telefoninterviews med alle aktørerne fra branchen, der deltog på Rådhuspladsen 11. september 2010. Et af spørgsmålene var:

"Hvor tilfredse var I med arrangementet som helhed?"

Meget tilfredse 94 %
Tilfredse: 6 %
Hverken eller: 0 %
Utilfredse: 0 % 
Meget utilfredse: 0 %