Pigegruppen

Vilde piger og nye medier

Pigegruppen er et socialt tilbud til såkaldte "vilde piger" i alderen 13 til 18 år. Piger, der har problemer med kriminalitet, vold, forbrug af hash og stoffer, lavt selvværd, ustabile bolig- og familieforhold, manglende skolegang og meget andet. Vi har lavet deres nye hjemmeside.

I forbindelse med at Pigegruppen skulle flytte til nye lokaler i Haderslevgade på Vesterbro, begyndte man samtidig at interessere sig for hvad man egentlig kunne udrette med en hjemmeside. Konvers blev taget ombord og formulerede en strategi for en hjemmeside, der kunne fungere som et involverende pædagogisk værktøj - og samtidig vise omverden, at pigerne har masser af ressourcer og power.

Sitet hviler på en dyb integration med forskellige sociale medier som Facebook, YouTube, Flickr og blogværktøjet Tumblr. Hver især understøtter medieplatformene i praksis det projektarbejde og den øvrige praksis, der foregår i Pigegruppen.

Designet er udviklet sammen med designer Rasmus Lukas (DeLuca) og platformen er implementeret på en OpenSource CMS baseret på .Net (Umbraco). Konvers har stået for strategi, koncept, GUI, prototyping og projektledelse.

Se websitet på http://www.pigegruppen.dk/.